Livet
Husk at elske,
mens du tør det.
Husk at leve,
mens du gør det.
Lille kat
Lille kat,
Lille kat,
Lille kat på vejen!
Hvis er du?
Hvis er du?
- jeg er sgu min egen.
Hvad du
Hvad du faar
gaar,
Hvad du gir
blir.
Trit
(Huskevers for den sidste individualist)
Hvad rager det dèn,
som er sikker på sit,
at resten af verden
er ude af trit.
Til en reformator
Folk, som vil forbedre
hele verden, kan med held
starte i dens centrum
og begynde med sig selv.
Livets korthed
Livet har mer
end tilstrækkelig længde
til at folk
kan fortumle
dets lille pointe.
Hjerneerstatning
(Tanke i en knaphedstid)
Hvor højt end klogskab skattes
kan én ting dog erstattevdet:
at være så idiotisk
at man ikke selv kan fatte det.
Fårene og bukkene
At lave en primitiv filosofi
med båse, som menskene inddeles i,
er en fejl, hvoraf alle folk lider.
Men vi er nogen stykker,
som kun kan forstå
én måde at inddele menskene på:
Man skal dele dem i individer.
Tingenes tyranni
(Livsfilosofisk gruk)
Jeg går og gør orden i 10.000 ting,
som jeg mente tilhørte mig.
Midt i mit slid, ved et tankespring,
sættes et dystert problem i sving:
Ejer jeg dem eller ej?
Sandheden ligger vel deromkring,
At ejer du mere end 8 ting,
så ejer tingene dig.
|
Livets mening
For livets mening
livet sørger
præcis så længe
til vi spørger.
Den som aldrig
Den som aldrig
lever nu,
lever aldrig -
hvad gør du ?
At bryde af
At bryde af
og rejse bort
kan være svært
og falde hårdt
Men det er livets
krav til dem
som holder af
at komme hjem.
En naturlov
(Lille hverdagsiagttagelse)
Sælsom er loven for menneskers flid:
det som skal nås på begrænset tid
går som om det var smurt,
... men det som man altid kan gøre
det blir squ aldrig gjort.
Huskeregel
Husker man,
hvad man har glemt,
retter man det
ofte nemt.
Har man glemt,
hvad man har glemt
er det fandens
ubekvemt.
Flasken og masken
Fra vi blev vænnet fra vores flaske,
har vi beskyttet os bag en maske.
Og for igen at ku kaste masken,
så må vi slå os igen på flasken.
De skuffede
Der er nogen hjemsøgte mennesker
hvem kun skuffelser synes at møde.
Ak, ofte er hemmeligheden ved dem,
at de rækker en kvartliterflaske frem,
når de ber om en hel liter fløde.
Troen og håbet
Pessimisterne er dog
de reneste tåber -
de tror på det modsatte af,
hvad de håber.
Nej, de optimister,
som livet beror på,
er dem, som tør håbe
på noget, som de tror på.
|
Kærlighed uden kødelighed
Kærlighed uden kødelighed,
lyster og levende vægt -
er helheden uden helhed,
livshorisonten defekt
Kærlighed uden elskov,
ømhed og hjertets lyrik -
er misbrug af ædle organer,
ørkesløs akrobatik
Giv den et menneskeligt spektrum,
farverigt, ubrudt og bredt,
Kærlighed uden Kærlighed
det er lisom for lidt
Legen
(Lille fabel)
Da Gud ville opfinde noget som ikke
var spil eller sport eller mad eller drikke
og dog var en verden af legende hvile,
hvori vore sind kunne smelte og smile,
da delte han mensket i kvinden og manden
og skabte den leg de kan ha med hinanden.
Fluen i øjet
Når du får en flue i dit øje
tænker du kun på
hvad du må døje.
Du bør mildne græmmelsen
og gruen
ved at huske:
det er værst for fluen.
Verdens største
At appellere
til fornuften
er verdens største
slag i luften.
Visdommens vej
Der findes én visdommens
vej -
det er dén,
som bør være let
at erindre:
dum dig
og dum dig
og dum dig igen,
men mindre
og mindre
og mindre.
Den som kun
Den som kun
tar spøg for spøg
og alvor
kun alvorligt
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt.
|
Lille sang til Nina
Mit liv er knap en flaske værd
jeg er her kun på pant
Undtagen når du er mig nær
du paradis gesandt
Mit navlesul min fede vom
som er mig til besvær
Bedyrer du du søde som
du er mig evig kær
Men hvordan skal jeg leve op
til dine smækre mål
Jeg drikker sjælen i din krop
af bredfuld hofteskål
Du er mit åndedrag min ilt
du er min hjertens kær
Og jeg er et bøvlet gangerpilt
som står dig alt for nær
Jeg ved det ikke varer ved
du har en anden kær
Men du har lært mig kærlighed
du er mig evig nær
Svantes drikkevise
Natten er kold
livet er kort
vennerne flytter længere bort
tungen er muggen
og sjælen er slidt
min gangart består af tilbageskridt
Man må holde humøret vådt
Jeg er fuld og jeg har det godt
Brosten for brød
fjendtlig trafik
lynløs for knapper
og bitter musik
såede stjerner
og utrykke grin
porter og opstød og brændevin
Ja man må holde humøret vådt
Jeg er fuld og jeg har det godt
Træthed og gråd
hidsige råb
afviste hænder
og håb uden håb
tandpine, søvnløshed, mavebesvær
men livet er stadig en brandert værd
Man må holde humøret vådt
Jeg er fuld og jeg har det godt
la la la la la la la la la la la
Ja man må holde humøret vådt
jeg er fuld og jeg har det godt
jeg er fuld og jeg har det godt
Svante i stormagasinet
Selv i en ganske almindelig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer' end min selvdisciplin
Her er for meget for her findes alt
lige fra flygel til middelhavssalt
Jeg kom for at købe noget ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt
Snart flyder varerne ud fra mit blik
susen for ørerne, tungen slår klik
Jeg peger i blinde før alting blir sort
betaler og skynder mig sanseløst bort
Hen på et værtshus, to øl og tre snaps
reder mig fra en øjeblikkelig kolaps
Tar' hjem for pakke mit indkøbsnet ud
selv om jeg ved det gir' gåsehud
Aldrig en ting jeg kan bruge til noget
alskins besynderligt husgeråd
Hvad ska' jeg med sko der er alt for små
en rangle af sølv og en ternet BH
Blandt de mange fortvivlede fund
et hundedække men ingen hund
En haveslang men hvor er mit bed
hvor længe ska dette mon vare ved
Hjælp, giv mig styrke, jeg drages på ny
mod magasinernes udsalgsgny
Jeg vakler og famler og køber i flæng
hundehus, tropehat, svømmebassin
Således lyder mit vidnesbyrd
billige tilbud har kostet mig dyrt
Så bind mig bevogt mig bedøv mig med vin
frels mig fra udsalg og sikker ruin
|
Svantes forårssang
Mit hår falder af
min knæskal er løs
og nyrerne rasler af sten
mit hjerte er skævt
og min mave nervøs
og det jager så sært i mit ben
Jeg mærker det hvor end jeg går
og dog er det vår
Min gangart er tung
og min ungdom forbi
og mit sind er for mørke som beg
og min elskede bor
hos ham hun ka li
og viser sig sjældent hos mig
Man høster knap det som man sår
og dog er det vår
Hvor fremtid blir kvalt
af kulos og svovl
og vi vedgår til sidst gæld og arv
og en dag vil jeg ta' min spade og min skovl
og skynne mig ned i min grav
Og måske vil det ske nu i år
og dog er det vår
og dog er det vår
Muddermålet
Vort muddermål er hæsligt
det har så fæl en klang
Hvormed skal jeg dog ligne
og prise det i sang
En halvgammel ludder
med rød og svampet tud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
Hun lægger os på læben
hvert galt og grøddet ord
Til elskovshæsse stønnen
til festens drukne kor
Af hjertet trangt af sorgen
og svulmer det af lyst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst
Og om i øst og vest
vi har sværmet og søgt
De nye tiders visdom
de svundne landes kløgt
Hun lokker og hun drager
vi følger hendes bud
Men hun er så gæv men hun holder stadig ud!
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud!
De fremmede der prøver
at lære hendes sprog
De synes det lyder li'somom
det var havregrød i kog
Og hver gang de prøver
at magte hendes mål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål
Og alle de skjalde
hun skænked ordets magt
de hærser kækt med sproget
men savner stærkt kontakt
hver sang som folket kender
og lytter til med lyst
er mest på tysk og engelsk og fra den spanske kyst
er mest på tysk og engelsk og fra den spanske kyst
Hver bandet vits der lokker
på læben frem et grin
Dem ka' hun selv i søvne
de første tolv dusin
Hvert grynt der kom fra maven
og som til maven går
Er tonen i vort sprog gennem flere tusinde år
Er tonen i vort sprog gennem flere tusinde år
Og ordene de falmer
og skiftes om med ord
Og dialekter glemmes
som sne der faldt i fjor
Og sprog efter sprog
segner hen som stjerneskud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
|
At tørste er stygt.
En blir vranten og tvær og sløj sgu i alle Dele.
Hvis en Skipper er tørstig i stormhårdt Vær
han kan lissegodt opgie det hele.
At Rattet skal smøres, det ved hver Tosse,
men smøres, det skal da Skipperen osse.
Det har jeg sagt til Matrosernes Kor:
Vogt altid Moralen og Dyden,
men en Pige paa Skød og en Tuborg paa Bord
er nødvendigt som Ild under Gryden.
Vort Hoved er skabt til at knejse paa Kraven,
det skal ikke lammefromt daske paa Maven
|
Jeg holder nu for, at en Bajer er godt.
I Vand kan man sejle og svømme,
men til indvortes Brug er det skadeligt vaadt,
det gør Tarmene slatne og ømme.
Jeg siger: en Tuborg i Kulden, paa Varmen
sætter Farve paa Tuden og Kræfter i Armen.
Ja, I kigger lidt hidsigt paa min Gallion.
Den er mønjet lidt stærkt, jeg kan se det.
Det er netop mit Standpunkt:
I Vinter og Sommer
skal man passe at drikke
før tørsten kommer.
|